Steffen er 33 år og venter tvillinger til sommer, - og er kommet til mig, fordi han har et højt ønske om at kunne læse godnathistorier pigerne når den tid kommer. Til daglig har Steffen alt hvad der findes af hjælpemidler i forhold til at få tekster læst op, så i det daglige er det ikke noget problem som sådan,- altså også bortset fra, at Steffen også rigtig gerne kunne tænke sig at kunne læse en avis. Steffen er uddannet tømrer hvilket har været muligt ved hjælp af diverse hjælpemidler i.f.t. oplæsning.
Jeg har før ordnet ordblindhed, og det var netop det Steffen havde hørt. Så det mindede om en "rutinesag" hvilket det hurtigt viste sig det ikke var.
Jeg inducerede trance, og bad S gå ned i laboratoriet, "hvor der lå en masse bøger, blade og artikler på bordet".
Og så startede det ;-) "jeg kan ikke se noget" kom det fra S.
Og så fortsatte det med "næe, jeg kan ik' mærke noget" "Nej, det kan jeg ikke forestille mig" "Næee, der er ikke noget jeg siger til mig selv" "Nej, det kan jeg ikke rigtigt følge dig i" "Næ, jeg kan ikke se noget" Nej, ik' rigtig, der er ligesom helt mørkt" o.s.v.
Pyha, så er gode dyr rådne - som man siger.
Kæle, kæle, kæle for modstanden, - stadig modstand, - spørge ind til eventuelle sekundær gevinster, - langt foredrag om krontrol og kontrollørens rolle; samt henstilling til kontrolløren om at træde lidt til side og nøjes med at observere.
Og så engang mere, - "kan du forestille dig, at du kan komme til at læse"
Blankt NEJ fra S.
"Hvorfor ikke, du har da lært så meget andet, - feks. da du uddannede dig som tørmrer"
Det er noget andet, - der lærte jeg med hænderne!
Okay, også da du lærte at beregne, hvor mange m2 gulv du skulle bruge?
Så begyndte der at komme skred i sagen.
Jeg havde holdt S i let trancetilstand som jeg nu fordybede, og bad S's underbevidste/ubevidste sind, om at præsentere for S's bevidste sind, alle de millioner at gange hvor S havde lært noget med sit hoved, og ikke sine hænder, - startende med dengang S skulle lære at tale, fra babypludren til at udtale og forstå ord og sætninger, og så fortsætte i stadig stærkere tempo med at præsentere alle de situationer m.v. hvor S havde lært noget med hovedet.
Så gik det stærkt, - masser af REM bevægelser.
Stadig op ad bakke. Gav S en avis, satte tiden til at køre i slow motion, og spurgte til "hvad sker der" Ved ord nummer to gik S i står og konstaterede, - jeg giver op, - kan ikke.
Hvorfor giver du op? - "Jeg bliver træt" Hvordan træt? " Jamen, træt fordi at, det er jo håbløst!
DET gav mening!
Det var håbløsheden der kom. Så faldt alting på plads. Hvis håbløsheden kommer, allerede når man har læst to ord, - så er det helt klart ingen grund til at forsætte, ingen grund til at prøve.
Håbløsheden stopper al yderligere indsats, der er ganske enkelt ingen grund til at fortsætte, når det er håb løst.
Jeg valgte at bede S om at bringe alle tanker, ideer, billeder og overbevisninger omkring håbløsheden i forhold til læsning, op i bevidstheden og kørte 2-3 sekvenser med EMDR.
Derefter bad jeg igen S om at læse et afsnit i avisen. OG SÅ SKETE DET - lige foran mig - jeg så, hvordan hans øjen tog sætning efter sætning - frem og tilbage - indtil han lagde avisen ned og konstaterede, lidt forbløffet: "Det føltes helt klart anderledes, der var kun 2 ord jeg ikke kunne læse! (Det var to engelske stednavne)
Steffen kunne læse, som jeg hele tiden have påstået (nogen gange bliver jeg lidt påstålig) men - hans overbevisning om, at det var håbløst, havde helt bogstavligt forhindret ham i at "manifestere" sin evne / sin viden, om at læse.
Jeg talte lidt med Steffen om, at han selvfølgelig ikke har den samme erfaring i at læse som andre på 33 år, så vi tog lige en tur mere i laboratoriet (under hypnose), hvor jeg speedede tiden op, og lod Steffen læse tusindvis og tusindvis sider at bøger, blade, artikler, magasiner, o.s.v.
Steffen var lidt fortumlet bagefter, og have lidt svært ved at tillade sig selv at tro på det, - på den anden side kunne han ikke ignorere det faktum, at han rent faktisk var i stand til at genfortælle, hvad han havde læst - selv en annonce for et diabetes projekt ;-)
Jeg glæder mig til at se Steffen igen om 14 dage.
Fodnote: Enneagram 4 har et tema omkring håbløshed.
Stor hilsen fra
Karin
Jeg bliver - igen - helt rørt og synes det er helt vildt spændende og interessant hvad sindet går og gemmer på. Godt gået! Hurra for S og for dig :-) Og godt for de kommende tvillinger, for nu er der masser af historier i vente ;-)
SvarSlet