Håbløs enneagram 4'er

Steffen er 33 år og venter tvillinger til sommer, - og er kommet til mig, fordi han har et højt ønske om at kunne læse godnathistorier pigerne når den tid kommer. Til daglig har Steffen alt hvad der findes af hjælpemidler i forhold til at få tekster læst op, så i det daglige er det ikke noget problem som sådan,- altså også bortset fra, at Steffen også rigtig gerne kunne tænke sig at kunne læse en avis. Steffen er uddannet tømrer hvilket har været muligt ved hjælp af diverse hjælpemidler i.f.t. oplæsning.

Jeg har før ordnet ordblindhed, og det var netop det Steffen havde hørt. Så det mindede om en "rutinesag" hvilket det hurtigt viste sig det ikke var.

Jeg inducerede trance, og bad S gå ned i laboratoriet, "hvor der lå en masse bøger, blade og artikler på bordet".

Og så startede det ;-) "jeg kan ikke se noget" kom det fra S.

Og så fortsatte det med "næe, jeg kan ik' mærke noget" "Nej, det kan jeg ikke forestille mig" "Næee, der er ikke noget jeg siger til mig selv" "Nej, det kan jeg ikke rigtigt følge dig i" "Næ, jeg kan ikke se noget" Nej, ik' rigtig, der er ligesom helt mørkt" o.s.v.

Pyha, så er gode dyr rådne - som man siger.

Kæle, kæle, kæle for modstanden, - stadig modstand, - spørge ind til eventuelle sekundær gevinster, - langt foredrag om krontrol og kontrollørens rolle; samt henstilling til kontrolløren om at træde lidt til side og nøjes med at observere.

Og så engang mere, - "kan du forestille dig, at du kan komme til at læse"

Blankt NEJ fra S.

"Hvorfor ikke, du har da lært så meget andet, - feks. da du uddannede dig som tørmrer"

Det er noget andet, - der lærte jeg med hænderne!

Okay,  også da du lærte at beregne, hvor mange m2 gulv du skulle bruge?

Så begyndte der at komme skred i sagen.

Jeg havde holdt S i let trancetilstand som jeg nu fordybede, og bad S's underbevidste/ubevidste sind, om at præsentere for S's bevidste sind, alle de millioner at gange hvor S havde lært noget med sit hoved, og ikke sine hænder,  - startende med dengang S skulle lære at tale, fra babypludren til at udtale og forstå ord og sætninger, og så fortsætte i stadig stærkere tempo med at præsentere alle de situationer m.v. hvor S havde lært noget med hovedet.

Så gik det stærkt, - masser af REM bevægelser.

Stadig op ad bakke. Gav S en avis, satte tiden til at køre i slow motion, og spurgte til "hvad sker der" Ved ord nummer to gik S i står og konstaterede, - jeg giver op, - kan ikke.
Hvorfor giver du op? - "Jeg bliver træt" Hvordan træt? " Jamen, træt fordi at, det er jo håbløst!

DET gav mening!

Det var håbløsheden der kom. Så faldt alting på plads. Hvis håbløsheden kommer, allerede når man har læst to ord, - så er det helt klart ingen grund til at forsætte, ingen grund til at prøve.
Håbløsheden stopper al yderligere indsats, der er ganske enkelt ingen grund til at fortsætte, når det er håb løst.

Jeg valgte at bede S om at bringe alle tanker, ideer, billeder og overbevisninger omkring håbløsheden i forhold til læsning, op i bevidstheden og kørte 2-3 sekvenser med EMDR.

Derefter bad jeg igen S om at læse et afsnit i avisen. OG SÅ SKETE DET - lige foran mig - jeg så, hvordan hans øjen tog sætning efter sætning - frem og tilbage - indtil han lagde avisen ned og konstaterede, lidt forbløffet: "Det føltes helt klart anderledes, der var kun 2 ord jeg ikke kunne læse! (Det var to engelske stednavne)

Steffen kunne læse, som jeg hele tiden have påstået (nogen gange bliver jeg lidt påstålig) men - hans overbevisning om, at det var håbløst, havde helt bogstavligt forhindret ham i at "manifestere" sin evne / sin viden, om at læse.

Jeg talte lidt med Steffen om, at han selvfølgelig ikke har den samme erfaring i at læse som andre på 33 år, så vi tog lige en tur mere i laboratoriet (under hypnose), hvor jeg speedede tiden op, og lod Steffen læse tusindvis og tusindvis sider at bøger, blade, artikler, magasiner, o.s.v.

Steffen var lidt fortumlet bagefter, og have lidt svært ved at tillade sig selv at tro på det,  - på den anden side kunne han ikke ignorere det faktum, at han rent faktisk var i stand til at genfortælle, hvad han havde læst - selv en annonce for et diabetes projekt ;-)

Jeg glæder mig til at se Steffen igen om 14 dage.

Fodnote: Enneagram 4 har et tema omkring håbløshed.

Stor hilsen fra
Karin

...som en sommerfugl i hjertet - der bliver mast!

14 årig dreng i 'terapistolen' - med huen trukket godt ned over øjnene, glider han næsten ud af stolen i sin bestræbelse på at se cool ud. Øjnene flakker, hænderne er urolige, blikket viger. Han er bange. Bange for stort set alting. Bange for at dumme sig i skolen, bange for at spise næsten al mad, bange for at et vulkanudbrud vil udslette jorden, bange for den fulde mand han møder næsten hver dag på vej hjem fra skole, - bange for at dø.
"Hvad er det værste for dig ved at være så bange" - hvad gør det ved dig? Tavshed. Længe. Til sidst et fast og direkt blik og uden tøven kommer svaret, - "Det er, som at ha' en sommerfugl i hjertet - der bliver mast!
Jeg er helt solgt! Drengen har på, et i mine øjene lemfældigt grundlag fået en ADHD diagnose og man vil have ham i specialklasse nu. En psykiater har for nogle år siden talt med ham, og på baggrund af een kort samtale udskrevet psykofarmaka. Ingen har interesseret sig for, HVORDAN drengen har det, kun for, at hans adfærd bliver mere og mere tilbagetrukket. Om han har ADHD ved jeg ikke, blot ved jeg, at han lider af katastrofetanker, social angst, og generaliseret angst - og at han rigtig, rigtig gerne vil have hjælp.

Vi lavede en "Gætteleg" Hvornår er den følelse af bangethed kommet ind i dit liv, - hvis du skulle gætte på noget? Han landede på mellem 3 og 5 år, og siger pludselig, - "faktisk præcist da jeg blev 5 år" okay, - hvad skete der, da du blev 5 år? - Jeg skulle i skole - og jeg vidste jo ikke, om jeg kunne finde hjem igen, - og om jeg så nogen sinde ville få min mor at se igen. Jeg kendte jo slet ikke ingen...
Regression og dernæst progression. Til sidst bad jeg ham om at "forgæves at forsøge at gå tilbage og genopleve de ubehaglige følelser for allersidste gang. Derefter angav han, at han ikke længere var bange for de ting vi havde talt om.
Jeg påstår ikke at alle problemer er løst, - slet ikke, men ifølge hans mor var han engang en frisk og glad dreng, hvilket alle syntes at have fortrængt. Jeg krydser fingre, og håber på at situationen er noget bedre når vi ses igen om 3 uger.
Hilsen
Karin

Ny start

Har brugt al min tid i dag på at gøre medierne opmærksom på den nye klinik i Glostrup. I Næstved kommer næsten alle klienter på anbefaling, fordi de kender nogen der har været her. Sådan er det jo ikke i Glostrup, det er svært at komme på anbefaling, når klinkken ikke har haft nogen klinenter endnu ;-)
Så jeg væbner mig med tålmodighed, - og regner med, at rygerne ad deres egne uransagelige veje finder frem til mig.

Knus
Karin

Et nyt kapitel

Så kom dagen, hvor jeg fik oprettet en blog.

Jeg glæder mig meget til at fortælle om de spændende ting jeg oplever hver dag på Nicofri Klinikken.

Knus fra
Karin